Spring til indhold

Vi sang solen ned i Vadehavet

Nu har vi sunget det sidste vers for i år.

Vi har sunget solen ned 5 torsdage i juli måned – med overvejende pænt vejr, selv om vejrudsigterne har truet med alt muligt. Men vi har været heldige og har kunnet gennemføre hver gang på sommerdiget ved Buntje.

Senest torsdag den 31 juli var aftenen også rigtig lun og smilende, mens vi var der. Men det regnede indtil 1½ time før, og da programmet var slut, og mens deltagerne kørte hjem, måtte vi pakke grejet sammen i en heftig regnbyge.

Vi takker de mange, der er mødt op en eller flere torsdag aftener i juli måned for at være med til at synge solen ned. Som Else Kirsten sluttede af med at sige, er det en stor glæde at være arrangør for så mange positive, natur- og sangglade mennesker fra nær og fjern. 

Vi har haft fem smukke og tørre aftener med smukke udsigter til solnedgang og vadehav.

I år var det 7. gang, vi sang solen ned, og vi håber på at kunne få jeres hjælp også næste år. Skulle I få lyst til mere sang inden da, afholder vi Sommerfest i Smedens Have, Bunti 18

🎶 Søndag 17. august 2025 kl 14

Se flere detaljer i kalenderen for 17 august.

Næste års første arrangement finder sted lørdag 9. maj – Vi henter tidevandet ind 2026.

Tak for i år !

Vadehavssmedjen

Del på Facebook
Vælg Byer

Arrangementer

Kategorier

Arkiver