Oplev marsken, himlen, vaden og tidevandet, når “Vi henter tidevandet ind” til Bunti Strand, mens vi synger Jens Rosendals sang af samme navn. Vi mødes på stranden, hvor der bliver holdt en tale, og vi synger et par fællessange, før gåturen ud på vaden.
Vadehavssmedjen har siden 2012, da vadehavsdigteren Jens Rosendal fyldte 80 år, hvert år markeret hans fødselsdag og kærligheden til marsken med et arrangement på stranden ved Ballum. Ved foden af diget og med udsigt til vadehavets naturrigdom og omskiftelighed.
Påklædning efter vejret. Medbring selv stol eller siddeunderlag.
Gummistøvler eller bare fødder anbefales, hvis du vil med ud på vaden. Strækningen er overkommelig for alle, men god balance er en fordel.
Ingen forhåndstilmelding. Betaling med kontanter eller mobilepay ved vejen til havet. Entré: 50 kr. for voksne, gratis for børn og unge op til 18 år.
Parkering for personbiler og cykler på diget ved havet eller et sted mellem Vadehavssmedjen og stranden.
Arrangementet fortsætter i Ballum Multihus kl. 15. Denne del kræver forudgående tilmelding og betaling HER. Har du tilmeldt dig arrangementet i Multihuset omfatter billetten også arrangementet ved stranden. Hav derfor billetten klar til forevisning.