Facebook Login




Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skete der mange forbedringer af det danske landbrug. Bl.a. blev mange vandlidende jorde drænet.

 

I 1836 blev Ballum enge udskiftet mellem bønderne, og i de følgende år blev der gravet grøfter og bygget diger. Ved udskiftningen, hvor hver bonde fik sin del af engen, blev nogle bønders dyr afskåret fra adgangen til drikkevand. 

Møllerne blev bygget for at pumpe vand fra åen op til kvæget, da der var mangel på fersk grundvand i marsken, og i årene 1842-1965 sørgede de to sneglemøller for at pumpe vand op fra åen, som gennem et åbent grøftesystem, de såkaldte ”vandgrau”, forsynede kvæget i engene med drikkevand. Møllerne blev drevet i et fællesskab mellem bønderne der havde jord i engene.

De første møller var af træ, men efter en renovering i 1890, blev de genopført i jern. I 1968 optog ASA-film dokumentarfilmen "Vindmøllerne", og satte nye vinger på de gamle møller. 

Efter Ballum Enges afvanding i 1970 foregår bevandingen med grundvand, som nu er blevet fri for salt. Møllerne, som viser det gamle system, står på Møllekilen 200 meter nord for Ballum Slusekro. Møllekilen ejes af Interessentskabet Ballum Enge. Møllerne som blev opført som pumpemøller, kan kun se dem om sommeren.

Om vinteren bliver de pakket sammen og overvintrer i det lille møllemuseum, der er lavet ved siden af. 

I møllehuset er der indrettet et lille museum, som orienterer om områdets historie og natur. I det nordligste rum har kunstneren Jens Gregersen malet en hel væg, som viser forskellige biotoper fra Vadehavets og Marskens økologi. Om vinteren tjener rummet også som depot for møllernes træværk: vinger, haleror og plankeværk. Ved huset står en fugle- og landskabskikkert til fri benyttelse. Fri entré

Broen fra Møllekilen til Husum Enge er en del af Æ’ Markmandssti. Herfra kan man til fods eller på cykel nå over til Markmandshuset, som efter 1814 blev opført af bygningsrester fra den ødelagte landsby Misthusum.

Ringene med årstal viser, hvor højt vandet nåede i området i de forskellige år. Den højeste vandstand var i stormfloden i 1634. De andre årstal viser vandstanden ved Ballum Sluse. Kunstværket øverst viser Misthusums ødelæggelse ved stormflod. Springstagen, som går gennem pælen, skal minde os om markmandens færden i engene, hvor grøfter og vandløb skulle forceres.

Ved indkørslen til Møllekilen står årstalsstenen. Årstallene henviser til de tiltag, som forvandlede Ballum Enge fra et naturlandskab til et kulturlandskab.



Untitled Document