Facebook Login

Foto : Thomas W. Johansen

Havørne har tidligere forsøgt at yngle i skovene omkring Skast, men en vinterstorm blæste redetræet omkuld. Siden er dette par havørne flyttet ned syd for den dansk-tyske grænse, hvor de nu yngler med succes. Et nyt yngre par er dukket op ved Ballum Enge og forland. Det er sandsynligt, at det med tiden vil begynde at yngle. Havørne er kønsmodne i en alder omkring 5 år.

Kilde : Thomas W. Johansen

Fiskehejre: 
Der er en fin koloni mellem Ballum og Skast. De yngler i lav fyrreskov, og finder deres føde bl.a. på forlandet til Vadehavet. 
Knop- Sang- og pibesvane:
Optræder i flokke i vinterhalvåret. Store mængder kan ses gå til overnatning i Kongens Mose. Rund omkring Ballum og især i Ballum Enge finder du nemt store flokke af knop og sangsvaner i dagslyset. 
Pibe- og spidsand: I periode kan der ligge enorme mængder langs Vadehavets kyster.
Gravand: 
Vadehavets and! Den er til stede i store mængder året rundt. 
Gæs: 
Især fem arter forekommer i pæne mængder. Bramgås (op til 60-80.000), kortnæbbet gås (op til 5-20.000), knortegås (op til 3-4.000), grågås (op til 3.000) og blisgås (op til 1.500). Ballum Enge og forland er det bedste sted at observere gæs, hvor gæssene samler sig i store flokke. 
Vandrefalk: 
Luftens gepard, der slår sit bytte i luften med en fart på op mod 300 kilometer i timen. Vandrefalken er fast gæst i området året rundt, der opholder sig dog flest vandrefalke i vadehavsregionen for- og efterår. 
Vagtel:
Vagtlen overvintrer i Afrika. Hen på starten af sommeren er den for alvor ankommet til Danmark, og på agerlandet omkring Ballum kan den visse år være temmelig almindelig. Man ser den sjældent, men dens karakteristiske stemme afslører den: en hurtig piftet rytmisk ”pyt - - byt-pyt”. 
Spætter: 
Der er ikke mange spætter i selve Ballumområdet, men lidt længere inde i land, syd for Løgumkloster, ligger den smukke naturskov Dravedskov. I denne skov kan man så godt som se alle Danmarks ynglende spættearter. Spætter eller ej, så er denne smukke skov altid et besøg værd.
Vadefugle: På vaden ud for Ballum består de overvældende mængder af vadefugle primært af arterne vibe, hjejle, strandhjejle, strandskade, rødben, hvidklire, storspove, almindelig og islandsk ryle. Hvidkliren og klyde ses overvejende fra april til oktober, hvorimod de øvrige arter kan ses året rundt. Man kan også finde store mængder af vadefugle på fugtige marker og enge inden for diget. 
Ugler: 
Der findes to uglearter i marskområdet, der er rimelig hyppige. Sløruglen der yngler på gårde og andre bygninger, er nataktiv, og ses derfor kun meget sjældent. Sløruglen er rimelig almindelig omkring Ballum. En anden hyppigt forekommen art er mosehornuglen, den yngler kun meget fåtalligt, men ses hyppigt på træk. I modsætning til sløruglen er mosehornuglen dagsaktiv, og derfor rimelig let at få at se. Den bedste måde at få den at se på, er ved at køre ud på Ballum Enge omkring solnedgang, hvor den kan ses patruljerende lavt over landskabet som en kærhøg. 
Fyrremejse: 
I Danmark er fyrremejsen en meget sjælden ynglefugl, der overvejende forekommer i det sydvestlige Jylland. Omkring Ballum er den mulig at finde i enhver småskov med tæt krat. Det mest sikre steder for arten er Tingdal plantage, lige omkring P-pladsen. I øvrigt er dette også et rigtig godt sted for topmejse.
Blåhals: 
Marskens blå juvel! Blåhalsen er nært beslægtet med nattergalen og på latinsk hedder den ”den svenske nattergal”. Blåhalsen er som navnet siger skinnende blå på halsen med en snehvid strubeplet. Den er en sublim sanger, der som en del af sin smukke sang efterligner andre arter – og der er ingen grænser for hvad den kan efterligne. Blåhalsen blev konstateret som ny dansk ynglefugl i 1992, siden har bestanden udviklet sig, og er i dag på ca. 150 par – alle i markslandskabet. I Ballumområdet er den at finde på forlandet nedenfor Ballum Sluse samt på Ballum Enge. I dette område findes der samlet omkring 25 par. 
Sortstrubet bynkefugl: 
Ligeledes en meget sjælden dansk ynglefugl. Den yngler i hegn langs enge og marker. Den kan ses året rund, dog er der altid flest fra sidst i marts til midt i april. I 2007 ynglede der tre par i Ballum og omegn.
 
Kilde : Thomas W. Johansen

Foto: Thomas W. Johansen

Inden for digerne består landskabet overvejende af landbrugsjord. Det er her, den meget sjældne og truede danske ynglefugl hedehøgen har sin tætteste bestand i Danmark. Ud af de ca. 25 par der yngler i Danmark, yngler omkring 10 af dem omkring Ballum. Hedehøgen overvintrer i tropisk Afrika. Den ankommer til ynglepladserne omkring Ballum omkring sidst i april og forlader os igen efter endt yngel i starten af september. I den periode er det muligt at se hedehøge overalt i Ballumområdet, da arten strejfer meget rundt efter føde. I samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening har de lokale landmænd sat sig for at beskytte hedehøgen. Når en rede lokaliseres opsættes der et hegn omkring rede. Hegnet virker dels som rævesikring, men først og fremmest synliggør det reden, således at landmanden kan køre mejetærskeren uden om reden. Hedehøgens unger, er nemlig først flyvefærdige i slutningen af august, hvor høsten af de fleste afgrøder er færdig. Ved at gøre disse foranstaltninger sikres hedehøgens fremtid som dansk ynglefugl.

Kilde : Thomas W. Johansen

Stærene samles ved tusmørkets frembrud - ca. en time før solnedgang for sammen at gå til ro i marskens rørskove. Det er næsten umuligt at svare på, hvor og hvornår det er muligt at se stærene, da stærene ofte flytter. Ofte er der gode chancer for at se Sort Sol ved Rømø dæmningen, i rørskovene ved Rudbøl Sø og ved Møllehus Grænse/Aventoft. (Husk pas, da stærene ofte vælger at overnatte syd for grænsen). Lykkes det, at stærene kommer der, hvor man er, oplever man at se store flokke stære komme fra alle verdenshjørner inden for kun 35 minutter. Flokkene forenes ofte til én gigantisk flok som gentagne gange flyver hen over rørskoven, og når det næsten er mørkt "suges" flokken ned i tagrørene - og balletten Sort Sol er slut. Praktisk info: - Undlad at bruge blitz hvis De ønsker at fotografere, ellers vil stærene blive bange og flyve andre steder hen (blitzen virker i øvrigt ikke pga. afstanden). - Medbring ikke hund. - Parker forsvarligt og uden gene for de omkringboende. Husk ambulancer m.m. skal kunne komme frem og tilbage.

Kilde : www.romo.dk