Spring til indhold

Købmandsbutik i Ballum

Borgermøde om Købmand
19. april* – kl. 19.00
i Ballum Multihus

*grundet vigtigheden af denne sag er generalforsamlingen for Ballum Landsbyforening udskudt 

Kom og hør om arbejdsgruppens forarbejde og potentialerne for en ny dagligvareforretning i Ballum.

Vi vil gennemgå hvordan borgeranparter kan realisere projektet samt hvad der ellers skal til for at vi lykkedes.

Vi håber I vil støtte en ny købmandbutik i Ballum, både økonomisk, praktisk og moralsk – vi modtager gerne tilkendegivelser om dette allerede nu på www.ballumby.net

Ballum projekt købmand

Vi har mødtes en gruppe sammen med Dagrofa, for snakke om hvad der er af mulighed for en købmand i Ballum, vi er meget positive! En købmand kræver selvfølgelig en bygning og har vi kig på flere lokationer, bl.a. den eksisterende købmandsbygning på Byvej.

Forretningsmodellen vil være et fællesejet selskab, hvor alle får mulighed for at købe anparter og dermed få medejerskab i en kommende købmandsbutik. Der skal oprettes en bestyrelse på 5 personer og der skal ansættes en købmand.

Som kommende købmand, er vi i dialog med en ung energisk person, som er positiv overfor tanken om at blive Ballums næste købmand.

Vores plan er at vi skal ende med en moderne, tiptop indrettet butik i den rigtige størrelse, med plads til at kunne indrette en form for samlingspunkt med cafemøbler, salg af lokale varer og masser af personlighed. Åbningstider der tilgodeser turister, og mulighed for døgnåben selvbetjening der tilgodeser småbørnsfamilier og folk med skæve arbejdstider.

For at komme økonomisk godt fra start, er den forestående sommers turistsæson dog meget væsentlig. Derfor påtænker vi at kunne starte op med en lidt mindre, dog stadig lukrativ butik så vi alle har mulighed for at handle dagligvarer uden at skulle gå på kompromis.

Når vi rammer vintermånederne, er planen at den kommende butik skal have den helt store tur, hvor der både skal bruges en masse penge på renovering og komplet inventar, selvbetjeningssystem, og alt, hvad der ellers kræves. Hertil får vi brug for frivillige hænder.

Vi indkalder derfor til borgermøde indenfor ganske kort tid, og formålet med mødet er, udover at præsentere vores plan yderligere, at få tilkendegivelser fra jer som borgere.

Opstartsbudgettet er 2 mio. hvilket skal indsamles vha. anparter og mulige fonde.

Vi har allerede nu brug for at høre jeres tilkendegivelse om, hvorvidt vi har opbakning til dette projekt.

Tilkendegiv din støtte her

Del på Facebook
Vælg Byer

Kategorier

Arkiver