Vi har fået endnu en dejlig håndsrækning til legepladsen ved Havbrisen.
Tønder Kommune har sponsoreret en stor omgang bærbuske, som skal være med til at gøre legepladsen grønnere, smukkere og endnu skønnere at være sammen om – og på.
Der skal plantes blåbær og solbær, tornefri hindbær og brombær samt surbær. Buskene skal skabe mere grønt, liv og biodiversitet på legepladsen, med blomster og bær, der både gavner insekter, fugle og mennesker. Samtidig får børn og voksne mulighed for at gå på opdagelse i det grønne, følge buskene gennem årstiderne og plukke og smage, når bærrene med tiden begynder at komme. På den måde gør vi legepladsen lidt grønnere og bedre – både for os selv og for naturen omkring os.
En stor tak til Tønder Kommune for at bakke op om udviklingen af vores fælles legeplads!
Og nu skal buskene selvfølgelig i jorden, det håber vi, I vil hjælpe os med torsdag den 3. september kl. 15–17, ved Havbrisen, Vestervej 6, 6261 Bredebro.
Vi byder på kage og saftevand, og både store og små er meget velkomne. Tag gerne en spade med, hvis I har én. Det kræver ingen særlige havekundskaber, bare lyst til at give en hånd med og være med til at gøre legepladsen lidt grønnere.
Vi glæder os til at se jer!
Leg for Ballum – en arbejdsgruppe under Ballum Landsbyforening