Spring til indhold

Ballum-Astrup diget

Årstal: 1914 –

 

Som værn mod stormfloder byggede man 1914-1919 Ballum-Astrup diget. Digets drift varetages af digelaget med digegreven i spidsen.
Fra Bredeåen anlagde man en ny kanal ud i Vadehavet og Ballum Sluse opførtes i diget. Tæt ved slusen opførtes Ballum Slusekro. Der forekom dog endnu oversvømmelser fra Bredeå, og derfor blev Ballummarsken afvandet i 1968.

Allerede i slutningen af 1700-tallet var det på tale at bygge diger for at beskytte Ballummarsken. I forbindelse med udskiftningen i 1830’erne var der ulemper på grund af det manglende dige, og i de yderste enge var nye anlæg som veje, broer og bevandingsmøller ubeskyttede ved højvande og stormfloder.
Man havde anlagt et par sommerdiger, som dog ikke var tilstrækkelige; men efter en stormflod i 1904 tog den nye landråd Friedrich Rogge i Tønder fat på digeplanerne.
Yderligere to stormfloder i henholdsvis 1909 og 1911 satte fart i tingene, og lokalt var det den senere digegreve Kresten Jensen, der fik sat gang i forhandlingerne.
Digelaget for Ballum-Astrupdiget blev nedsat i 1914 for at løse det århundredlange problem med beskyttelsen af Ballummarsken. Der blev afholdt licitation i 1914, og derefter blev digebyggeriet sat i gang.
Der var dog store problemer, dels på grund af stormfloder, dels på grund af 1. verdenskrig, som betød mangel på arbejdskraft. Der blev derfor indskrevet franske og russiske krigsfanger til arbejdet, som boede i en barak ved diget. I 1919 var byggeriet færdigt.

Ballum-Astrup Diget ligger mellem Vesterende-Ballum i syd til Astrup Banke i nord er opført under Første Verdenskrig 1914-19 af tyske krigsfanger.
Diget er ialt ca. 10 km langt og 6,2 m højt. Ialt otte katastrofeveje samt Skærbæk-Rømø vejen fører til diget.

Ballummarsken blev inddiget af krigsfanger i 1914-19.

Ballummarsken blev inddiget i 1914-19. Arbejdet udførtes af krigsfanger under Første Verdenskrig.

Vælg Byer

Kategorier

Arkiver