Medarbejderne i Kreditbanken har fået lov til hver især at uddele 10.000 kr. til et formål af eget valg.
Det kom Ballum og Omegn til gode da Lea Von Guionneau Jessen, medarbejder i Tønder afdelingen valgte at der skulle doneres midler til hendes hjemstavn.
Lea er opvokset i Randerup og har stadig øje for, hvad der sker her og det store frivillige arbejde der udføres på egnen.
Vi vil gerne sige 10tusind tak for den store gave, og tak for en hyggelig frokost i Tønder, hvor bestyrelsen for Ballum Landsbyforening sammen med Lea og Filialchef Dorthe Gerlach deltog, og hvor der også var tid tilovers til en rundvisning i bankens lokaler.

