Fællessang, et oplæg fra Bibelen, kaffe, kage og hyggelig snak. Det er den gode menu, der venter, når vi cirka hver tredje fredag åbner dørene til møde i Ballums missionshus – denne aften i selskab af Ejler Nørager, præst i Sønderjyllands Frimenighed, der står for dagens oplæg om Haggajs Bog. En bibelsk person, der oplevede at få ord direkte fra Gud🤗
Omkring 10-15 lokale Ballum-folk i alle aldre træder indenfor – og vi vil kun blive glade for at se dig også!
🌱 Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Vi glæder os til at se dig! ✨
📞 Har du spørgsmål, kan du kontakte Thorben Hansen, formand for Luthersk Mission i Ballum, på 21 75 60 10.