Spring til indhold

Købmandsdrømmen lever: Sammen har vi indsamlet omkring 500.000 kroner

Kære Ballum, ⁣

Tak! Sammen har vi indsamlet omkring 500.000 kroner* til vores allesammens købmandsbutik! Det er stærkt ⁣🫶🏻

Bag kulisserne arbejder vi lige nu på højtryk for at fremskaffe en tilstandsrapport af bygningen, ligesom der er søgt utallige fonde, der skal være med til at sikre endnu flere midler til butikken!⁣

Når det er sagt, er der stadig brug for flere penge og mere opbakning. Vi håber derfor, at du har lyst til at sende et bidrag, købe en anpart eller stille praktisk hjælp til rådighed ⁣💪🏻

STØT HER: https://ballumby.net/koebmand/

Glæd dig til grillpølser i butikken⁣
Selvom det ikke er dagligvarer, du denne dag kan handle, ser vi frem til at invitere jer alle på en grillpølse på Byvej 70! ⁣

⁣Datoen er endnu ikke fastlagt, men når det praktiske er på plads, og tilstandsrapporten er i hus, bydes I indenfor til et syn af bygningen og en fortælling om de næste skridt mod vores fælles købmandsdrøm.⁣

⁣📮 Desuden kan I se frem til at åbne postkassen, hvor der i næste Bindeled venter en mere detaljeret opdatering på projektet! ⁣

De bedste hilsner fra⁣
Arbejdsgruppen (ført an af Ute Mammen og Klaas de Werd)⁣

⁣*Det præcise beløb fremlægges senere, da Klaas i øjeblikket nyder en velfortjent ferie

Del på Facebook

Vejret har været svingende de seneste dage, og det fortsætter

Det nye fitness, spinning og crossgym begynder at tage form

Torsdag d. 20/6 mødtes alle foreninger på nær få undtagelser,

Vælg Byer

Kategorier

Arkiver