Spring til indhold

Grønne oplevelsespladser – Vi binder sognene sammen

I Landsbyforeningen har vi en ide om at oprette en række oplevelsespladser i vores område.
Alle steder, hvor man har et grønt område, som kunne bruges som samlingspunkt, og hvor der er frivillige hænder kan komme i spil til at blive en oplevelsesplads.
I Skast arbejder man på et samlingssted med grillytte, hvor man bl.a. ville kunne afholde sct. Hans.
I Koldby har man et grønt areal, hvor der er oplagt for forbipasserende at raste, og hvor de lokale kan samles.
På Byvej i Ballum ligger den gamle legeplads, som skal omdannes til samlingssted for alle generationer
Ved Møllen på Kystvej er der planer om et grønt areal med vilde blomster, cykel-pitstop, og raste for lokale og forbipasserende.
Tanken er, at hver plads kan have sit eget formål og faciliteter, men at der skabes en rød tråd mellem alle pladser i form af noget genkendeligt.
Vi håber også at kunne forbinde alle pladser via stier og vandre/cykelruter
Det er de frivillige i hver arbejdsgruppe der bestemmerhovedformålet og udformningen af “deres” oplevelsesplads. Eneste krav er at der er samhørighed omkring den røde tråd, som alle grupper aftaler på forhånd ved et fællesmøde.

En anden ting der er væsentlig er, at hvis der ikke er frivillige kræfter til en plads, så kommer den ikke i spil.
På den anden side, er der sog ingen grænser for, hvor og hvor mange pladser der kan være med, når blot der er aktører til at bære det enkelte projekt.

Ved at arbejde sammen hver for sig om pladserne opnår vi en synergi som kan udnyttes til ideudveksling, fælles indkøb og fælles fondssøgning.
På dén måde kan vi løfte i flok om at realisere hvert projekt.

Som det første, skal tovholdere samles til et fællesmøde, hvor vi skaber fundamentet for projektet.
Har du og dine naboer interesse i at deltage i projektet omkring et areal som i synes være med i projektet, så giv besked til Rene Christensen 20109936, rc@webhsuetballum.dk eller ét af de andre medlemmer i bestyrelsen.

Der er allerede fundet tovholdere til følgende pladser:
Skast – Tove Grue
Bunti – (Birgit Gjelstrup)
Koldby – Maria Krog
Legepladsen på Byvej – Ute Mammen
Møllegrunden på Kystvej – Rene Christensen

 

Del på Facebook
Vælg Byer

Kategorier

Arkiver